En helt nødvendig kulegravning

Publiseret 02-07-2013ProduktivitetskommissionenKronik

"Børsens udlægning er ikke bare forkert, men rent ud sagt fornærmende". Sådan skriver Peter Birch Sørensen i dagens Børsen om avisens udlægning af kommissionens anbefaling om at kulegrave konkurrencemyndighedernes rammer. Læs kronikken her.

Produktivitetskommissionen har i en nylig rapport påpeget, at konkurrencen i dele af dansk erhvervsliv ikke er så effektiv, som man kunne ønske sig. Kommissionen har fremlagt en række forslag til, hvordan man kan styrke konkurrencen ved at skærpe konkurrenceloven på udvalgte områder og ved at fjerne eller ændre forskellige former for unødig regulering af erhvervslivet.

Derudover har vi foreslået, at der nedsættes et sagkyndigt udvalg, der skal vurdere, om de nuværende institutionelle rammer for de danske konkurrencemyndigheder er hensigtsmæssige. Baggrunden er dels, at beslutningskompetencerne på området er delt mellem Konkurrencerådet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Statsanklageren for Særlig Økonomisk Kriminalitet, og dels at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen både skal varetage opgaven som uafhængig konkurrencemyndighed, fungere som sekretariat for Forbrugerombudsmanden og Forbrugerklagenævnet og udføre en række opgaver, som er underlagt ministeransvar. Organiseringen afviger markant fra situationen i andre udviklede lande. Det er også internationalt enestående, at erhvervsorganisationerne har så stærk en repræsentation i det organ, som træffer afgørelser i store og principielle konkurrencesager, nemlig Konkurrencerådet. Kommissionens vurdering er, at denne internationalt set usædvanlige organisering af konkurrencemyndighederne kan svække effektiviteten i håndhævelsen af konkurrencelovgivningen.

Af uransagelige grunde har Børsen d. 24/6 valgt at udlægge vores anbefaling af en kulegravning af disse forhold som et udslag af, at et enkelt medlem af Produktivitetskommissionen – Agnete Gersing, der også er direktør for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen – via kommissionen har søgt at overføre Forbrugerombudsmandens kompetencer til eget ressort.

Skal man le eller græde? Kommissionens anbefaling tager sigte på organiseringen af konkurrencemyndighederne. Kommissionen tager ikke stilling til endsige diskuterer hensigtsmæssigheden af forbrugerombudsmandsinstitutionen. Agnete Gersing har aldrig i kommissionens drøftelser fremhævet dette som et særskilt problem, og det er ikke på hendes foranledning, at kommissionen har stillet spørgsmålstegn ved, om vi i Danmark har de bedst mulige rammer om konkurrencemyndighedernes virksomhed.

En enig kommission har fra starten af diskussionen om konkurrencemyndighedernes organisering fokuseret på den problemstilling, at vi herhjemme i modsætning til udlandet spreder kompetencerne på mange instanser og samtidig giver erhvervsorganisationerne stor indflydelse på forvaltningen af reglerne.

At der her ligger et muligt problem, er ikke en fiks idé, der pludselig er opstået i Agnete Gersings eller den øvrige kommissions hoveder. I De Økonomiske Råds jubilæumsskrift fra december 2012 betegner en af Danmarks førende eksperter i konkurrencepolitik, professor Peter Møllgård, de danske konkurrencemyndigheder som en ”anomali” og fortsætter: ”Det er internationalt set opsigtsvækkende, at det er et 18 mand stort Konkurrenceråd med repræsentation fra erhvervsorganisationer, som træffer beslutningerne i de sager, som ikke fører til bøder. Det er også usædvanligt at anke af Konkurrencerådets afgørelser sendes til et Konkurrenceankenævn, som med fem medlemmer er mindre end den første instans. Endelig er det interessant, at såfremt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forventer, at en sag kan føre til bøder, skal den oversendes til Statsanklageren for Særlig Økonomisk Kriminalitet (”Bagmandspolitiet”) og altså normalt ikke behandles i Konkurrencerådet. Et sådant tostrenget system er ikke nødvendigvis effektivt.” Han kalder de danske konkurrencepolitiske institutioner en skønhedsplet, der kunne trænge til en modernisering, og gør opmærksom på, at institutionerne stammer fra en tid, hvor det nu hedengangne Monopolråd forvaltede en efterkrigslovgivning, der allerede på det tidspunkt var helt ude af trit med god international praksis på området.

Peter Møllgård står ikke alene med denne vurdering. Der er solidt belæg for, at effektiv konkurrence er en uhyre vigtig drivkraft for produktivitetsfremskridt. Det ville derfor nærmest være pligtforsømmelse, hvis Produktivitetskommissionen ikke havde gjort opmærksom på, at den nuværende organisering af konkurrencemyndighederne kan fortjene et nærmere kritisk eftersyn.

Det er skuffende, at Børsen vælger at se helt bort fra denne principielle baggrund for Produktivitetskommissionens anbefaling. Børsens udlægning er ikke alene forkert, men rent ud sagt fornærmende.


Læs kronikken på Børsen her