Husk konference torsdag!

Publiseret 04-06-2013ProduktivitetskommissionenKonference

Hvordan kan dansk erhvervsliv blive mere dynamisk og internationaliseret?

Det er spørgsmålet, når Produktivitetskommissionen på torsdag åbner dørene til en debat om konkurrence, internationalisering og regulering.

Konferencen ligger i forlængelse af lanceringen af Produktivitetskommissionens anden analyserapport med samme temaer i sidste uge og griber selvfølgelig flere af de bolde, der er givet op i debatten.  

Dagen vil være delt op i to dele. Den første del består af oplæg – blandt andet af to fremtrædende ministre -, mens anden del af dagen består af en panelddebat.  

Med på dagen er:

  • Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen
  • Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr
  • Jørgen Elmeskov, vicecheføkonom i OECD
  • Peter Møllgaard, professor ved CBS
  • Peter Birch Sørensen, professor ved Københavns Universitet og formand for Produktivitetskommissionen
  • Philipp Schröder, professor ved Århus Universitet og medlem af Produktivitetskommissionen

Panelet vil bestå af Karsten Dybvad, adm. direktør for Dansk Industri; Simon Tøgern, formand for HK/Privat, Jens Klarskov, adm. direktør for Dansk Erhverv og Carl Aage Dahl, adm. direktør for Ingeniørforeningen og Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen.

Konferencen er åben for alle. Den vil blive afholdt i Bispetorv Annekset på Københavns Universitet klokken 9-14.

Se programmet her

Tilmeld dig her