Planloven koster danskerne milliarder om året

Publiseret 10-06-2013ProduktivitetskommissionenKronik

Hvis store butikker ikke er mere effektive end små butikker, så er der vel ingen grund til at frygte, at en tilladelse til større butikker vil være en alvorlig konkurrencemæssig trussel mod de nuværende små butikker? Peter Birch Sørensen går i dagens Berlingske i rette med direktør for De Samvirkende Købmænd, John Wagner.

Igennem en årrække har Danmarks produktivitet udviklet sig sløjt. Fx steg produktionen per udført arbejdstime herhjemme kun med 0,8 pct. om året i gennemsnit fra 1995 til 2011. I Sverige steg den med 2,0 pct. om året. Hvis vi havde haft lige så høj produktivitetsvækst som svenskerne, ville en gennemsnitlig beskæftiget dansker i 2011 have produceret ekstra varer eller tjenester til en værdi af over 130.000 kr. Dermed kunne vi have haft et væsentligt højere privat og offentligt forbrug.

Det er altså ikke småpenge, den dårlige danske produktivitetsudvikling har kostet os. Derfor har regeringen nedsat en Produktivitetskommission, der skal komme med forslag til at styrke produktiviteten. Kommissionen har fundet frem til, at den svage danske produktivitetsvækst især skyldes en dårlig produktivitetsudvikling i de dele af den danske servicesektor, der retter sig mod hjemmemarkedet. Mange brancher i den del af vores erhvervsliv er underlagt offentlig regulering. Det har derfor været oplagt for kommissionen at se på, om den omfattende regulering af servicesektoren er skruet sådan sammen, at den unødigt hæmmer produktiviteten.

Detailhandelen er en vigtig del af servicesektoren. Også her – og især i dagligvarebutikkerne – har produktivitetsudviklingen været skuffende. Hvis den danske detailbranche havde haft samme produktivitetsvækst som den svenske i perioden 1995-2010, ville den samlede værditilvækst i dansk økonomi have været 36 mia. kr. højere i 2010.

En del af forklaringen på den ringe produktivitetsvækst i dansk detailhandel er, at den danske planlov blev strammet gevaldigt op i 1997. Stramningen satte snævre grænser for, hvor store butikker må være, og hvor de må placeres. Formålet var at styrke bykernerne som handelscentre og standse udviklingen i retning af store lavprisvarehuse.

Planloven har bidraget væsentligt til, at dansk detailhandel er præget af mange små butikker. Som hovedregel er små butikker mindre produktive end store butikker.

Produktivitetskommissionen har derfor peget på, at politikerne kan styrke produktiviteten i dansk detailhandel ved at lempe planloven, så der tillades større butikker og lægges færre begrænsninger på, hvor de må placeres. Det har fået direktør John Wagner fra De Samvirkende Købmænd til at fare helt op i det røde felt, jf. Berlingske d. 30/5. John Wagner mener, at Produktivitetskommissionens anbefaling må skyldes ”ideologiske kvababbelser”, og at kommissionen ”forplumrer produktivitetsdebatten og skader detailhandelsudviklingen”.

John Wagner frygter, at en lempelse af planloven vil føre til omfattende butiksdød blandt de mindre forretningsdrivende. Samtidigt stiller han dog spørgsmålstegn ved, om store butikker faktisk er mere produktive end små butikker. Det er svært at se sammenhængen i hans argumentation. Hvis store butikker ikke er mere effektive end små butikker, så er der vel ingen grund til at frygte, at en tilladelse til større butikker vil være en alvorlig konkurrencemæssig trussel mod de nuværende små butikker?

Det mest skuffende ved John Wagners indlæg er imidlertid hans insinuationer om, at anbefalingen om at lempe planloven kan skyldes, at et medlem af Produktivitetskommissionen, der er direktør i Randers Kommune, skulle have plejet særinteresser i kommissionen, eller at årsagen kan være, at et andet kommissionsmedlem angiveligt skulle være forudindtaget til fordel for en bestemt udenlandsk detailhandelskæde. Det er simpelthen under lavmålet. Det er en enig kommission på ni medlemmer, der står bag analyserne og anbefalingerne vedrørende planloven. Hvis de to omtalte personer ikke havde været medlemmer af kommissionen, ville vor konklusion utvivlsomt have været den samme, fordi det er så oplagt, at planloven i sin nuværende form hæmmer produktiviteten i detailhandelen.

John Wagner mener, at en lempelse af planloven blot vil føre til, at Dansk Supermarked vil øge sin markedsandel til skade for konkurrencen i dagligvarehandelen (selvom han altså ikke mener, at store butikker er mere effektive end små). Kommissionen er opmærksom på vigtigheden af at styrke konkurrencen i detailhandelen, og derfor har vi anbefalet, at kommunerne forpligtes til at inddrage konkurrencemæssige hensyn, når de udlægger af arealer til detailhandel. Vi anbefaler også, at man i forbindelse med en eventuel lempelse af planloven undersøger mulighederne for på én gang at udbyde et større antal områder til hypermarkeder. Det kunne gøre det mere interessant for nye udenlandske aktører at etablere sig, og selve muligheden ville styrke konkurrencen i branchen.

Produktivitetskommissionen er fuldt bevidst om, at planloven også skal varetage andre samfundsmæssige mål end produktivitetshensyn. Vi gør blot opmærksom på, at hvis man politisk ønsker at opprioritere hensynet til produktiviteten, så vil det være oplagt at lempe planloven.  En svag produktivitet i detailhandelen betyder højere priser i butikkerne. Kommissionens vurdering er, at den stramning af planloven, der fandt sted i 1997, koster danske forbrugere rundt regnet 2 mia. kr. om året i højere priser. Men hvis danske politikere vurderer, at deres vælgere gerne vil betale den pris for at fastholde et stort antal små butikker i bymidterne, er det naturligvis helt legitimt.

I øvrigt er det jo lokalbefolkningen i det pågældende område, der mærker både ulemperne ved højere priser og eventuelle ikke-økonomiske fordele ved planloven. Derfor kan man argumentere for, at det burde være op til de enkelte kommuner at bestemme, hvor stramme reglerne for deres fysiske planlægning skal være. Det er ikke oplagt, hvorfor politikerne på Christiansborg skal gribe ind og forhindre opførelsen af fx en Bilka, hvis lokalbefolkningen via sine valgte repræsentanter i kommunalbestyrelsen har vedtaget, at de gerne vil have et center. Men det er en anden historie.