Øget produktivitet er vejen til Danmarks fremtid

Publiseret 01-02-2014ProduktivitetskommissionenKronik

Hvis vi vil have Danmark tilbage i toppen af de mest velstående lande i verden, kræver det, at vi formår at øge produktiviteten, understreger Peter Birch Sørensen. Læs hele kommentaren, der er bragt i dagens Berlingske, her.

Vil de nyuddannede gerne have gode, vellønnede job? Vil danske virksomheder helt frem i den internationale konkurrence? Vil vi have Danmark tilbage i toppen af de mest velstående lande i verden? Ja, det vil de fleste gerne.

Er det utopisk? Nej. Det er inden for rækkevidde, hvis vi formår at øge produktiviteten. Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Det er afgørende for vores velstand og vores muligheder i livet.

Danmark er desværre sakket agter ud. Hvis vores vækst i produktiviteten havde været lige så høj som den svenske siden midten af 1990’erne, kunne timelønnen for den gennemsnitlige dansker være omkring 20 procent højere i dag – uden at det ville gå ud over Danmarks konkurrencevene.

Produktivitetskommissionen er sat i verden for at give regeringen et solidt beslutningsgrundlag for at få produktiviteten i vejret. Der er rigtig mange faktorer, der påvirker produktiviteten. Derfor har kommissionen leveret anbefalinger på en lang række områder. Vi er kommet med anbefalinger til at fjerne konkurrencebegrænsninger, til at øge internationaliseringen, til at styre den offentlige sektor bedre, til at gøre uddannelsessystemet mere produktivt og senest anbefalinger omkring infrastrukturen, som også spiller en stor rolle for produktiviteten i Danmark.
I rapporten om infrastruktur stiller vi skarpt på transportinfrastruktur og den digitale infrastruktur.

Muligheden for at forbedre produktiviteten på transportområdet er til stede her og nu. Staten planlægger at investere omkring 20 milliarder kroner i transportinfrastruktur i hvert af de kommende år. Der er tale om store beløb, som – hvis de investeres fornuftigt – kan forbedre produktiviteten mærkbart.

For at styrke produktiviteten på transportområdet har kommissionen to helt overordnede anbefalinger. Den første er, at det offentlige investerer i de projekter, der giver det største samfundsøkonomiske afkast. Det samfundsøkonomiske afkast er typisk højt, når der investeres i infrastruktur, der afhjælper trængsel. Udvidelsen af Køge Bugt-motorvejen og udvidelsen af motorvejen mellem Skærup og Vejle N er fine eksempler herpå.

Men der er desværre også eksempler på tvivlsomme projekter. På transportområdet har samfundet alene i de sidste ti år tabt 21 milliarder kroner som følge af offentlige investeringer i urentable projekter. Hvert femte projekt har haft så lavt et afkast, at det ikke burde være sat i værk.

Den anden anbefaling er at omlægge bilafgifterne, broafgifterne og priserne på kollektiv transport, så det bliver dyrere at bruge de strækninger, hvor der er mest trængsel og trafik, og billigere på de strækninger og tidspunkter af døgnet, hvor der er mindst trængsel. Det vil give en bedre udnyttelse af den eksisterende infrastruktur.
Den digitale infrastruktur er et andet område med stor betydning for produktiviteten – den sikrer, at vi har telefoni, kabel-tv og kan sende og modtage store mængder af data via bredbånd.

Når det gælder den digitale infrastruktur, er det vores klare vurdering, at det er bedst for produktiviteten, at markedet driver udviklingen. Det vil sige, at private virksomheder udvider den digitale infrastruktur der, hvor de forventer, der er penge at tjene.
Regeringen har som målsætning, at alle husholdninger og virksomheder i hele landet skal have mulighed for mindst 100 Mbit/s downstram og 30 Mbit/s upstream i 2020. Er målsætningen hensigtsmæssig i forhold til produktiviteten? Hvis forbrugerne og virksomhederne selv betaler, er svaret ja. Hvis det offentlige derimod skal finansiere det hurtige bredbånd, er det ikke hensigtsmæssigt for produktiviteten.

Det er dyrt at rulle hurtigere bredbånd ud – særligt i tyndt befolkede områder, hvor der er langt mellem husene. Vi kan konstatere, at efterspørgslen efter de helt hurtige bredbåndsforbindelser er meget beskeden. I 2012 havde 65 procent af alle husstande og virksomheder mulighed for at få en bredbåndshastighed med en downstram svarende til regeringens målsætning. Kun 1,4 procent af bredbåndsabonnenterne valgte at udnytte muligheden.

Så længe produktivitetsgevinsterne ved hurtigt bredbånd primært tilfalder den enkelte virksomhed eller forbruger, er det bedst for produktiviteten, at udviklingen sker på markedsvilkår, og at der ikke bruges skattekroner på hurtigt bredbånd til alle.
I kommissionen anerkender vi, at der kan være andre lokal- og regionalpolitiske hensyn at tage end hensynet til produktiviteten, både når det drejer sig om transportinfrastruktur og digital infrastruktur. Vores opgave er imidlertid at pege på de håndtag, som politikerne kan skrue på, hvis de vil styrke produktiviteten i Danmark. Til gengæld er det – selvfølgelig – ikke vores opgave at beslutte, hvor der konkret skal sættes ind.

I løbet af foråret kommer vores slutrapport, der samler kommissionens vigtigste arbejde og anbefalinger. Anbefalingerne spænder bredt og vil pege på en lang række tiltag, der kan styrke den danske produktivitet.

Regeringen har som mål at øge produktiviteten i dansk økonomi svarende til 14 milliarder kroner frem mod 2020. Det er ambitiøst, men ikke urealistisk. Danmark kan rykke helt til tops blandt de velstående lande i verden, hvis vi vil lave de ændringer, der skal til.